Online behandling - uanset hvor i landet du bor
Behandling i Kolding eller online – du vælger det, der passer bedst til dig.
Du kan også vælge online behandling hvis det passer dig bedre. Onlinebehandlinger kan være en rigtig god løsning, hvis du enten bor langt fra Kolding eller hvis du bare er mest tryg ved at sidde hjemme i din egen bolig.
Sådan foregår det
- Jeg guider dig gennem både åndedrætsøvelser og tapping trin for trin.
- Jeg viser dig, hvor og hvordan du skal tappe, og så følger du bare med og gør det samme som mig. Du behøver altså ikke kende tapping på forhånd.
- Vi kan se hinanden under hele sessionen, så jeg kan løbende guide dig og rette til, hvis du fx tapper for hurtigt eller rammer et forkert punkt.
- Vi taler sammen undervejs præcis som ved en fysisk behandling i klinikken. Forskellen er bare, at du sidder hjemme hos dig selv og selv udfører tappingen.
- Du bestemmer tempoet, og vi kan altid holde en pause eller justere undervejs, hvis du har brug for det.
En ekstra fordel
En ekstra fordel ved online behandling er, at du selv tapper under hele sessionen. På den måde lærer du teknikken, mens vi arbejder sammen, og får samtidig nogle enkle, beroligende redskaber, som du efterfølgende kan bruge på egen hånd, når du har brug for at skabe mere ro.
Virker det lige så godt som at mødes?
- Ja, online behandling kan fungere rigtig godt. Vi kan se og høre hinanden under hele sessionen, og jeg guider dig gennem både tapping og åndedrætsøvelser, ligesom når vi sidder sammen i klinikken.
- Ved online behandling tapper du selv, mens jeg viser og guider dig. Det betyder, at du samtidig lærer teknikken og får nogle enkle redskaber, som du kan bruge på egen hånd mellem vores sessioner og efter dit forløb.
- For nogle er online behandling faktisk den form, der passer allerbedst. Du kan sidde hjemme i dine egne, trygge omgivelser, og du slipper for transport både før og efter behandlingen.
- Mange bliver trætte efter en behandling. Flere af mine onlineklienter fortæller, at de synes, det er en stor fordel, at de ikke skal ud ad døren bagefter. De kan blive siddende lidt i ro, lægge sig på sofaen eller tage en lur, hvis det er det, de har brug for.
- Og så er der selvfølgelig det helt praktiske: Du kan få behandling hos mig, uanset hvor i landet du bor.
- Det vigtigste er, at du vælger den form, du føler dig bedst tilpas med.
Hvordan får du linket?
Online behandling foregår via en sikker videoløsning udviklet til samtaler og behandling online.
Inden vores aftale sender jeg dig et link. Når det er tid til din behandling, klikker du på linket og kommer direkte ind i mit virtuelle venteværelse. Herfra lukker jeg dig ind til vores videosamtale.
Du behøver hverken downloade et program eller oprette en bruger. Du skal bare klikke på linket – så er du klar.
Løsningen kan bruges på både telefon, tablet og computer, så du vælger bare den enhed, der passer dig bedst.
Når vi begge er på skærmen, kan vi se og høre hinanden, og jeg guider dig gennem hele behandlingen trin for trin.
Hvad skal du have styr på hjemmefra?
Du behøver ikke gøre ret meget klar inden en online behandling.
Vi mødes på video, og behandlingen foregår stort set på samme måde, som hvis du sad overfor mig i klinikken. Du skal sidde op og placere din skærm, så du kan se mig, og jeg kan se dig.
Du skal bruge en telefon, tablet eller computer med kamera og en stabil internetforbindelse. Find et sted, hvor du kan sidde godt og være uforstyrret under behandlingen. Du kan eventuelt bruge høretelefoner, hvis det giver dig mere ro eller privatliv.
Du behøver ikke kende til tapping eller have prøvet det før. Jeg guider dig hele vejen.
Skal jeg vælge online eller fysisk behandling?
Det er helt op til dig, om du foretrækker at mødes med mig i klinikken eller online.
Nogle vælger et kombiforløb, hvor vi mødes fysisk første gang og tager de næste sessioner online. Andre tager hele forløbet online.
Den største forskel er, at du ved online behandling selv tapper, mens jeg viser og guider dig. I klinikken kan du vælge, om du selv vil tappe, eller om du foretrækker at læne dig tilbage og lade mig stå for tappingen.
Nogle kan bedst lide selv at have følingen med tempo og tryk, mens andre foretrækker, at jeg tapper.
Der er ikke én løsning, der er rigtig for alle. Mærk efter, hvad der føles mest rigtigt og trygt for dig.
Uanset hvad du vælger, guider jeg dig gennem hele behandlingen.
Hvad koster det?
Online behandling koster det samme som behandling i klinikken: 3 sessioner for 3.000 kr. Har du været i et forløb hos mig, kan du booke opfølgende sessioner til 1.000 kr. pr. gang.
Se alle priser på prissiden.
Kom i gang
Er du i tvivl, om online behandling er noget for dig, er du meget velkommen til at skrive eller ringe for en gratis indledende samtale. Det er naturligvis helt uforpligtende.

